Forside | Biografi | ME Profil | Bibliogr. | Læs forfatt. | Kontakt. | Anmeld. | Lektørudt. | Udgiv. | Links

          

LEKTØRUDTALELSER

Martin Elmers seneste bogudgivelse: Askepots dagbog



  

 

Lektørudtalelse (07/11) 2 663 689 2 (BS)

Elmer, Martin: Askepots dagbog / af Martin Elmer; redaktør: Kurt Wagn Hansen; redigering: Lene Wiisbye - Prudentia - 193 sider

Martin Elmer skriver også under navnet Robert C. Berg, og siden romandebuten i 1959 har han udgivet en lang række romaner og noveller for unge og voksne, og han har skrevet rigtig mange essays og kronikker. I Askepots dagbog lægger han stemme til en 14-årig pige i godt et års tid. Hun hedder egentlig Pia, men bliver kaldt Askepot, fordi hun som en anden Askepot er den, der laver alt det huslige arbejde, mens hun drømmer og venter på prinsen på den hvide hest. I dagbogen skriver hun om stort og småt, om sin ikke helt almindelige familie, som består af en far, der arbejder på en boreplatform, en mor, som er folketingsmedlem, og derfor også er meget væk, tre brødre og farmor og farfar, som bor sammen med dem.

Hun skriver om sine fritidsbeskæftigelser, veninderne og drengene, som hun har det lidt svært med, for selv om hun gerne vil komme sammen med en, bryder hun sig i virkeligheden ikke meget om dem. Og ikke mindst giver hun udtryk for sin (forfatterens?) mening om stort og småt, hendes dagbog er fyldt med friske bemærkninger og med bonmot'er som "Vi bruger et spejl for at se vort ansigt. Vi bruger teatret for at se vor sjæl". Jeg vil mene, at målgruppen først og fremmest er meget eftertænksomme unge, mest piger, for Askepot er en meget tænksom pige med en meget stor erfaring og livsvisdom. Jeg tror, det er de færreste 14-årige, der skriver og tænker som Askepot.

Anne Grethe Jacobsen

Note:

Et læserbrev i Fyens Stiftstidende den 12. april 2007 giver til genmæle for ovennævnte udtalelse, og mener, at det er en nedvurdering af 14-årige.

Læs mere »

 

 

Læsernes mening

  

Forfatteren

Robert Cecil

Martin Elmer

Berg
 

Hvad er en lektørudtalelse

En lektørudtalelse er en anmeldelse skrevet af bibliotekarer til bibliotekarer. Det er en vejledning som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i folke- og skolebiblioteker. En lektørudtalelse er skrevet i en stram form efter et sæt retningslinjer. Der udarbejdes udelukkende lektørudtalelser på nye udgivelser; ikke på titler der allerede er udkommet og registreret.

Valg af titler til lektørudtalelse

Redaktionen af lektørudtalelser udvælger titler til lektørudtalelse efter et skøn. Der udarbejdes lektørudtalelse på de titler som der skønnes at være størst interesse for i folke- og skolebiblioteker.

  

Følg med i...

MARTIN'S BLOG >>
Tilmed din email adresse på Bloggen og få automatisk besked, når der er nye indlæg...

 
Har DU lyst til at anmelde Martin Elmers seneste bog "Askepots dagbog" - så brug kontaktformen, eller send en mail til webmasteren.

Skriver månedlig klumme på den skandinaviske portal www.spanienifokus.com, der beskriver alt om Spanien.

Klummens hovedtitel er..

"Verden iflg. Martin Elmer".


 

This page is hosted free, courtesy of Spain Info Group - Copyright © 2007 Spain Info Group. All rights reserved